Wilders Plads 2
1403 København K
Tlf. +45 3295 1330

 

Selskaber i annekset 40-100 personer. Se også: Catering/Selskaber i restauranten/Kanalens butik

 

Kanalens Anneks er perfekt til alle former for selskaber, konferencer, møder, receptioner, vinsmagninger etc. og har plads til alle typer af selskaber.

Tidligere fungerede dette lokale som spisesal for kul og koksarbejderne. Nu fremtræder rummet imponerende med fritliggende hanebånd, flot lakeret mørkt trægulv og stor åben stenpejs.

Det flotte flygel i den ene ende af rummet står til fri afbenyttelse og bliver løbende stemt.

Dette smukke rum er fantastisk flot til afholdelse af firma- eller familiefest og vi har stor erfaring i at arrangere sådanne helaftensarrangementer, hvor gæsterne starter med aperitif – om sommeren serveres den udendørs og om vinteren foran den knitrende åbne pejs -, derefter menu & vine som passer til menuens sammensætning, kaffe & avec ved anden bordplan, bar, dans o.s.v. 

Gæsterne vil i samarbejde med os komponere aftenens forløb, både hvad angår borddækning, oppyntning, underholdning, menu & vine, bar og hvad der ellers hører sig til.

Ligesom i selve restauranten, vil vores menuer i Annekset skifte i takt med sæsonerne, så vi benytter os af det ypperste af de varer, som findes på det tidspunkt af året, arrangementet skal holdes. Dette gør sig gældende både om der ønskes frokost, middag, buffet eller kanapéer.

I Annekset afholdes desuden ofte stående receptioner med kanapé buffeter, vinfirmaer bruger rummet til større og mindre vinsmagninger, ofte med besøg af vinproducenter fra de enkelte lande.