Wilders Plads 2
1403 København K
Tlf. +45 3295 1330

 

MONTES WINE SHOP Se også: Catering/Selskaber i annekset/Møder på Kanalen
 

Åbningstiden i butikken er mandag til fredag kl. 9.00 til 17.00.

I Montes Wine Shop har vi samlet en række af de fantastiske vine fra det velansete og ofte rigt dekorerede vinhus Montes i Chile.

Aurelio Montes begyndte at producere vin i Chile i 1987 med det klare mål for øje at bevise, at Chile var i stand til at levere vine af en langt højere kvalitet end det var standarden på det tidspunkt. Vinhuset har så sandelig opnået dette og er i den grad vokset i anseelse til nu at at have den pt vel nok stærkeste profil blandt Chiles vinerier. I de senere år har Montes vinene høstet stor anerkendelse og flotte anmeldelser på internationalt plan.
Hvidvinene og rosé har generelt en oversøisk stil, men meget bevidst søger Aurelio Montes størst mulig friskhed i vinene via valg af druer fra de køligste områder. Blandt topvinene af de røde vine finder man blandt andet Montes Alpha M Cabernet Sauvignon og Syrah Folly, men derudover finder man også Montes Alpha serien, Limited Selection og Classic Series med hhv. Cabernet/Carmenère, Syrah og Pinot Noir af meget høj kvalitet.  Viña Montes

Gaver
Vi laver gerne et oplæg til vingaver, De er velkommen til at lægge vejen forbi og høre om, hvad vi kan tilbyde. Kom ned i butikken, ring og spørg efter Tina Lehrmann eller mail til os på info@restaurant-kanalen.dk.

Husets historie
Skibsbygger og agent Andreas Bjørn var en velkendt og respekteret skikkelse på Christianshavn, da han i 1739 byggede dette smukke hus på hjørnet af Wilders Plads og Strandgade. Herfra drev han i mange år sin virksomhed, frem til kælderen blev overtaget af Fru Hansen, som havde sit gedigne værtshus her med sand på gulvet og fire sikre salgssucceser på menuen - koldt øl, brændevin, hjemmekogt skinke og gammel ost på rugbrød.

Huset er nu blevet fredet og sandet er fejet ud. Vi har i kælderen indrettet nogle lyse og smukke lokaler, som vi med megen stolthed kan tilbyde Dem til afholdelse af mere uformelle møder, faglige sammenkomster, vinsmagninger osv.